 |
|
|
|
 |
| Fordøjeligt fosfor i svineproduktionen? Dækkende tilførsel af makro- og mikromineraler er af vital betydning for produktionseffektiviteten i husdyrproduktionen. Dermed også af stor betydning for produktionsøkonomien. Underforsyning giver dårligere tilvækst og forhøjet foderforbrug. Overforsyning er en spildt foderomkostning. Fosfor er kostbart i indkøb. Bl.a. fordi det er belagt med statsafgift, der skal nedsætte forbrug og udledning til vandmiljøet, via gyllens indhold af ufordøjede mængder Det er derfor vigtigt at kunne beregne en troværdig mængde fordøjeligt fosfor i foderblandingen. Over de seneste 10 – 15 år har den politiske interesse for begrænsning af fosforudledningen med-ført en række ”Vandmiljøplaner”. Den udledte fosfor stammer fra 2 hovedkilder: Udvaskning fra landbrugsarealer og byernes spilde-vand. Spildevandet skal igennem centrale Rensningsanlæg. Her arbejdes med kemisk/fysisk tilba-geholdelse af størst mulig mængde fosfor. Reducering af fosforudledningen fra landbrugsjord tager sigte på at nedsætte tilførte (overskuds)- mængder fra gylle og kunstgødning til mængder, der bedst muligt svarer til afgrødernes behov til optimal produktion og jordbundens evne til at ”binde” fosfor i ”jorddepoter”. Bindingsevnen afhænger meget af jordtyperne. Lermuldet jord har væsentlig større bindingsevne end sandjord. Det politiske krav om reducering af de udvaskede fosformængder, har tvunget vore forskere og forsøgsvæsen til at udvikle praktisk anvendelige behovsnormer og beregningsmetoder, så fosfor- indholdet i vore foderblandinger ligger så tæt på det produktionsoptimale som muligt. Til dette formål arbejdes med 2 hovedlinier: Svinenes produktionsbehov og troværdig omregning fra ”Total fosformængde” til ”Fordøjelig fosformængde”. Behovet: Utallige fodringsforsøg har fastlagt de forskellige produktionsfasers behov for økonomisk optimale næringsstofnormer. I denne forbindelse behovet for fordøjeligt (udnytteligt) fosfor. Fordøjeligt fosfor: Fosfor findes i forskellige kemiske sammenhænge afhængigt af ”bærestoffet”. Mineralske fosforkilder. Foderfosfater findes i forskellige kemiske bindinger. Den kemiske binding har betydning for, hvor stor en del af det totale fosforindhold fordøjelsessystemet er i stand til at udnytte, altså Den fordøjelige fosformængde. Det betyder at et ”billigt” mineralsk fosforprodukt, kan være det dyreste som følge af en væsentlig dårligere udnyttelse. Samtidig skal der jo betales statsafgift på det totale kemiske indhold. Animalsk bundet fosfor. Typisk fosfor i fiskeprodukter og mælkeprodukter har en høj fordøjelighed. Også i sammenligning med de bedste mineralske fosforkilder. Til gengæld er disse produkter så kostbare at de primært finder anvendelse i Smågriseblandinger. Vegetabilsk bundet fosfor udgør en væsentlig fosforkilde i svinefoder. Men fordøjeligheden er me-get svingende, da en væsentlig del af fosformængden er bundet i en ufordøjelig form, så kaldt ”fy-tinbinding”. For at ”opløse” denne binding, kræves et enzym i fordøjelseskanalen ”Fytase”. Dette enzym producerer grisen ikke selv. Det findes naturligt i små mængder i kornprodukterne, men er let nedbrydeligt ved fysisk/kemiske processer, f.eks. opvarmning ved pillepresning. Det er derfor nødvendigt at tilsætte industrielt fremstillet Fytase for at kunne udnytte en større andel af det totale fosforindhold i vore kornprodukter. Med afsæt i det politiske krav om reducerede fosformængder, er der lavet rigtig mange fodringsforsøg med tilsætning af industrielt fremstillet Fytase. Resultaterne har været meget svingende. Fra nærmest ingen effekt til ganske pæne positive udslag. Årsagerne hertil skal sandsynligvis søges flere steder, f.eks.: Kvaliteten/holdbarheden af det tilsatte produkt. Analysetekniske problemer med genfinding af det tilsatte produkt. Analyseteknisk måling af den fordøjelige fosformængde. Det politiske krav har i hvert fald tvunget Det faglige Landscenter i Skejby til at evaluere forsøgsre-sultaterne til praktisk anvendelse. Der er ingen grund til at mistro en positiv virkning af Fytasetilsætning! Tvivlen ligger mere på stor spredning under de vidt forskellige praktiske forhold. Alle fodermidler er analyseret for totalfosfor. Derefter er fordøjelseskoefficienten for fosfor i det enkelte fodermiddel bestemt i laboratorium ved efterligning af fordøjelseskanalens processer. Derefter tilsættes fytase i forskellige forsøgsmæssigt fastlagte mængder og fordøjeligheden måles igen. På dette grundlag opstilles tabeller til praktisk anvendelse i foderberegningen. Gældende normer og tabelværdier findes nedenfor. Bemærk at anbefalingerne gælder for de vel-kendte fodermidler i dansk svinefodring: Hvede, byg og sojaskrå. Sammensættes foderblandingen med væsentligt indhold af mere eksotiske fodermidler, skal kravet til det totale fosforindhold sand-synligvis hæves for at dække større spredning i fosforindhold og fordøjelighed.
Kolonnen ”60%” dækker hjemmeblandet (ikke varmebeh.) foder med et naturligt fytaseindhold! De nævnte fordøjelseskoefficienter (FK) er gns.værdier af en vis spredning. Især ved høj fytasetil- sætning er der grund til at være forsigtig med tilliden. Derfor er der opstillet minimumskrav til ind-holdet af total fosfor mængde. Normerne til de forskellige produktionsfaser opgives i Fordøjelig fosfor pr Fesv/feso. Nedenstående tabel giver retningslinier for minimum total fosfor til de forskelli-ge dyregrupper.
Forudsætningerne for disse minimumsanbefalinger er at der bruges tradionelle korn- og sojaskrå- blandinger, hvor hvede udgør ca 50% af korn til søer og mindst 67% af korn til smågrise og slagte-svin. Tillige kræves det at monocalciumfosfat anvendes som fosforkilde. I andre blandingstyper skal total fosfor ofte være lidt højere for at opfylde normerne for ford. fosfor. * Normal dosis fytase svarer til 500 FTU (Naruphos eller Phyzyme XP) eller 750 FYT (Ronozyme P) til varmebehandlet færdigfoder. I ikke-varmebehandlet melfoder svarer normal dosis fytase til 300 FTU eller 450 FYT (mindste lovlige dosering 500 FYT). Dobbelt dosis svarer til det dobbelte af normal-dosis i færdigfoder. |
 |
| Designed and created by UNIQUEPIXELS |