 |
| |
Data som baggrund for en øget indtjening i farestalden
Succeshistorierne om driftige landmænd der har opnået de 30 producerede grise/ årsso eller mere er altid godt læsestof i diverse fagblade. Efter endt gennemlæsning af artiklen er det ubesvarede spørgsmål dog ofte, hvorfor disse landmænd skiller sig ud fra resten af erhvervet. Er det de nybyggede stalde, den høje sundhedsstatus, genetik på topniveau, de specielle foderkomponenter, motiverede medarbejdere eller? Mit bedste bud er, at det er en kombination af alle af tidligere nævnte faktorer, koblet sammen med en professionel virksomhedsejer. En ejer der er i stand til, at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Baggrunden herfor ligger selvfølgeligt i den enkelte person, men ikke mindst i, at den professionelle virksomhedsejer sørger for, at have de rigtige data at træffe sine beslutninger på baggrund af.
Et klassiks eksempel kunne være ønsket om, at hæve antallet af fravænnede grise fra 29 til 30. For at kunne lave en retvisende strategi for dette er det vigtigt, at besætningens datagrundlag er korrekt og at det analyseres grundigt. Baggrunden herfor er selvfølgeligt, de mange skruer der kan drejes på for hurtigst og mest profitabelt at komme fra 29 til 30.
Da det er biologisk materiale vi arbejder med og to besætninger aldrig drivens ens, findes der heller ikke nogen entydig facitliste for, hvad der generelt er bedst at gøre. Nedenstående er der, gennem udregninger, angivet retningslinjer for hvad der er i de fleste besætninger vil være det mest profitabelt at tage fat.
Reduktion af dødfødte/kuld:
- Dødfødte stk. pr kuld: 2,5
- Gennemsnit for de 25% bedste producenter: 1,7
- Kuld pr. årsso: 2,28
- Døde indtil fravænning, pct: 12,5%
- Lavere antal dødfødte grise/kuld: 2,5 – 1,7 = 0,8 grise/kuld
- Øget antal fravænnet grise pr. årsso: 0,8 grise/ kuld ∙ 2,28 kuld/årsso ∙ (1-0.125) = 1,6 fravænnede grise/årsso
Reduktion af diegivningstid:
- Diegivningsdage i besætningen: 33 dage
- Gennemsnit for de 25% bedste producenter: 30,3 dage
- Reduktion i diegivningsdage: 33 dage – 30,3 dage = 2,7 dag
- Dage i hel produktionscyklus: (116 + 30,3 + 8) dage = 154,6 dage
- Øgede antal produktionscykli ved reduktion af diegivningsdage: 2,7 dag / 154,6 dage = 0,02 produktionscyklus
- Øget antal fravænnede grise pr. årsso = 0,02 produktionscyklus ∙ 29 fravænnede grise pr. årsso = 0,6 fravænnede grise/årsso
Reduktion af antal døde i diegivningsperioden:
- Døde indtil fravænning, pct: 12,5
- Antal levendefødte pr. kuld: 14
- Gennemsnit for de 25% bedste, pct: 11,9
- Reduktion i % døde = 12,5 – 11,9 = 0,6
- Øgede antal overlevende grise i farestalden = øget antal fravænnede grise pr. kuld = 0,006 ∙ 14 levendefødte = 0,084
- Øget antal fravænnede grise pr. årsso = 0,084 øget antal fravænnede grise/kuld ∙ 2,28
- kuld/årsso = 0,2 fravænnede grise/årsso
- I dette tænkte eksempel er det således antallet af dødfødte grise/kuld man skal ind og have fat på for at få nå over de 30 fravænnede grise/årsso.
For at kunne lave selv så simpel dataanalyse som de tre overstående beregninger er det vigtigt at have de korrekte data for ikke at komme til at konkludere forkert og dermed give de forkerte råd videre som beslutningsgrundlag for virksomhedsejeren. Derfor selvom registreringer omkring eksempelvis dødfødte grise i skyndingen kan synes mindre vigtigt, så husk altid på, at de små registreringer danner baggrunden for samlede talsæt. Disse talsæt er igen udgangspunktet for analyser og vurderinger som oftest danner baggrunden for at vigtige beslutninger træffes.
Derfor intet er for småt og intet er for stort til at det skal tages med og analyseres til bunds..... |
 |
|