 |
|
|
|
 |
| Svagt- og dødfødte et stort ressourcespild! Svagtfødte og dødfødte grise er samlet set det største tab af grise vi har i svine-produktionen. De svagtfødte grise vil som oftest dø inden for de første 3-4 dage. Svagtfødte sammenholdt med de dødfødte grise, udgør et tab på mellem 20 – 25% af de totalt fødte grise. Sagt med andre ord det er et kæmpe uudnyttet poten-tiale for at øge effektiviteten. Selvfølgelig kan der være fodrings- og sygdoms tilfælde som periodisk kan øge andelen af svagt- og dødfødte grise i den enkelte besætning. Hvis vi kort ser bort fra disse faktorer og dermed fokuserer på de generelle fakta omkring dette emner, understøtter både danske og udenlandske undersøgelser de samme årsagssam-menhænge. For at starte med konklusionen er faktum at soen er i forhold til det hårde arbejde det er at fare, ganske simpelt i dårlig kondition. Derfor tager faringen ideelt set for lang tid og adskillige grise vil i en eller anden udstrækning lide af iltmangel under faringsprocessen. Så snart navlestrengen er bristet er der lukket for ilt til grisen indtil den kommer ud. En gris der har lidt af iltmangel i op til 2 minutter vil i større eller mindre grad have pådraget sig skader på hjernen. Deraf vil grisens krops-temperatur være lavere end friske grise, hvilket er udtryk for den metaboliske akti-vitet er lav. Grisen fødes med omkring 1,5% kropsfedt, hvilket grisen er meget dår-lig til at optage. Endvidere fødes grisen med omkring 100-200 mg glucogen. Dette er dog for langt størstedelens vedkommende bundet i væv og lever. Derfor er det meget vigtigt at grisen optager mælk hos soen hurtigst muligt. Grisen har ingen ”madpakke” med. Næste opgave er at grisen naturligt nok er våd når den kommer til verden. Det drejer sig dog om at få tørret grisen hurtigst muligt. Ved samme temperatur føles det koldere når man er våd sammenlignet med at være tør. Sådan føler grisen det også. Derfor er faktum følgende: 80% af de dødfødte kommer i den sidste 1/3 af faringsforløbet og den sidst fødte gris har gns. kun 50% chance for overlevelse. Hos gylte er det almindeligt at se dødfødte iblandt de første 1-3 grise, hvilket skyldes at fødselsgangen for første gang skal udvides, hvilket kan give problemer ved større grise. Fødselsvægten er også et omdrejningspunkt. Grise med en fødselsvægt under 1 kg har væsentligt ringere overlevelsesmuligheder end større grise. Der findes flere og væsentligt mere detaljeret dokumentation på ovenstående på-stande, som vi meget gerne vil have en dialog med dig/I om hvis I skulle have interesse. Hvad kan vi gøre ved det? Start hos søerne! Søerne skal være i et passende huld og have så lille et vægtud-sving igennem cyklus som muligt. Efterfølgende bør soen op til faring sikres så optimalt foderoptag som muligt. Lad være med at nedjusterer fodermængden op til faring. Den gamle devise med at tarmen skal være tom for at øge pladsen i fød-selsgangen er gammeldags og irrelevant. Hvis vi nedjusterer fodermængden på baggrund af dato for forventet faring risikerer vi at dræne soen for energi, hvilket kun vil øge problemet med svagt- og dødfødte grise. Tildel søerne stort set alt hvad de kan æde, helt indtil I observerer at hun starter faringen. Efterfølgende må hun selvfølgelig ikke tildeles en høj foderstyrke da det resulterer i MMA. Soen be-høver ikke at få noget at æde de første 12 timer efter faring. Der er ikke de store krav til mælkeydelsen straks efter faring, med derimod er der krav til kvaliteten. Samtidig bør soen have ro til at give de nyfødte grise så meget mælk som muligt. Herefter startes soen langsomt op og foderstyrken øges gradvist. Det næste parameter er at det foder I tilbyder soen bør selvfølgelig være af optimal kvalitet. Undgå upassende råvarer som solsikke og rapsprodukter hvor fordø-jeligheden af proteinet er dårligere end f.eks. sojaskrå. Samtidig kan både smag og i særdeleshed kvaliteten af raps- og solsikkeprodukter varierer uhensigtsmæs-sigt. Husk på I forlanger at soen skal producerer optimalt, derfor behøver hun op-timal sammensætning af gode sunde råvarer. Disse tiltag løser ikke alle fortrædeligheder omkring svagt- og dødfødte grise, men det hjælper. Til den andel af grise som stadig syntes små og svage kan disse grise tildeles noget startenergi i form af f.eks. Kiss Of Life som er vores bud på en ener-gi booster til svage grise. Dette er kun et ”plaster” på såret, ment på den måde at det ikke løser det egentlige problem, men kan stadig være en medvirkende faktor til at udnytte en større del af et stort uudnyttet potentiale. Skulle du have spørgsmål til det fremsendte eller ønske yderligere dokumentation og viden herom, er du altid velkommen til at kontakte SCA Danmark for en ufor-pligtigende samtale. |
 |
| Designed and created by UNIQUEPIXELS |