SVIN KVÆG VILDT FAQ MÅNEDSBREV PRESSE
 
 
  Sommervarme og foderoptag!

Datoen siger sommer, vejret halter dog lidt bagefter indtil nu, men det kommer nok, også er det om at være forberedt. Når temperaturen stiger følger nogle udfordringer I staldene. Hedebølgen er endnu ikke indtruffet, men når den kommer, vil det betyde at foderoptaget for specielt diegivende søer og fravænnede grise samt slagtesvin bliver reduceret. Dette har stor indflydelse på faringsforløbet, mælkeydelsen, fravænningsvægten og ikke mindst den generelle foder effektivitet hos grisene hele vejen til slagt. I nogle tilfælde vil det endda komme til at koste nogle døde søer. Det koster dermed mange penge i tabt produktionspotentiale. Så noget må og kan gøres.

Nedsat ædelyst hos grisene er ofte et problem som bliver ignoreret og undskyldt med vejrliget og/eller dårlig pasning. Så når vi nu står foran sommeren hvor vi i længere eller kortere perioder risikerer endog meget høje temperaturer, bør vi opprioritere indsatsen i henhold til at maksimere foderoptaget hos specielt diegivende søer, og de nyfravænnede grise.

Ved stigende staldtemperatur falder grisenes foderoptag til næsten ingenting. Det skyldes bl.a. ved et lavere foderoptag genereres der mindre varme fra fordøjelsessystemet og dermed er det et forsøg fra grisen på at regulere kropstemperaturen på.

Nedgangen i grisens foderoptag kan under tiden være voldsom, specielt hos nyfravænnede grise. Forskning på den Franske INRA forskningscenter påvist effekten fra øget temperatur meget klart, se figur 1.

Figur 1

FIGUR 1. Temperaturens effekt på foderoptaget

Sagt på en anden måde betyder det i praksis, at når temperaturen stiger fra 22oC – 30oC, vil foderoptaget hos grise fra 10-30 kg falde i gns. med 215gram/dag – eller 18% iflg. analysen fra INRA. For grise over 30 kg kan foderoptaget falde helt op til 650gram/dag – eller 28%. Dette scenarium vil næsten hvert år gøre sig gældende i danske besætninger, hvilket bevirker et betydeligt økonomisk tab som følge af nedsat produktivitet. Men der er dog parametre vi i den enkelte besætning bør fokuserer på og udnytte de muligheder vi har. Først og fremmest bør vi være opmærksomme og forudsigende når en hedebølge starter og dermed tage vores forbehold hurtigst muligt. Nogle af mulighederne er at justere sprinkler systemet for ad den vej nedkøle staldsektionerne så meget som muligt. Tilpasse og justerer ventilationen. Sørge for at stimulerer et højt vandoptag specielt for diegivende søer og nyfravænnede grise.

På den fodringsmæssige side kan vi i nogen grad også kompensere, ved i en varm periode at vælge blandinger med et højere næringsstofindhold per kg, for ad den vej at kompenserer for manglende foderoptag og dermed opretholde en maksimal fodereffektivitet. Det betyder samtidig at valget bør falde på blandinger med en god fordøjelighed samt en god smag. Hos pattegrisene i farestalden og de nyfravænnede grise, betyder effekten af antallet af daglige fodringer bliver endnu mere betydningsfuldt, for derigennem hele tiden at sørge for at grisene har adgang til friskt foder.

Et andet, men mere vanskeligt parameter kan være at gøre en større indsats for at holde belægningsgraden nede. Ved at have færre grise på stald nedsættes varmeproduktionen i stalden og vil dermed lægge mindre pres på ventilation, sprinkler system, antallet af ædepladser osv.

Hos de diegivende søer kan recepten i nogen udstrækning være den samme. Specielt for hjemmeblanderne som hurtigere kan omstille fodringen kan det være relevant at tage andre fodermidler i brug som er lettere fordøjeligt end sojaskrå og palmeolie. Denne fokus er relevant for at sikre maksimalt energi og protein tilførsel og for at sikre energi nok til at overstå faringen på kortest mulig tid, samt sikre en så god malkbarhed som muligt på trods af nedgangen i foderoptaget. Samtidig bør tidspunktet for udfodringerne samt antallet af udfodringer evalueres. 4 daglige fodringer som bør ligges tidligt om morgenen og sent på aftenen, hvor temperaturen er lavest, vil kunne være med til at holde foderoptaget så tæt på det normale som muligt. Derved kan vi minimere produktionstab som følge af varmen.

Nedsat foderoptag under sommervarmen bør have en større plads i planlægningen af management, da der tabes mange penge som følge af uudnyttet fodereffektivitet eller manglende produktivitet.

Så hvis du vil tale om dine muligheder i den enkelte besætning er du altid velkomment til at kontakte SCA Danmark på telefon 87610727 for en uforpligtigende snak. God sommer og på genhør.

Designed and created by UNIQUEPIXELS